Haverådgivning Vild i Villestofte

Haverådgivning hos dig eller online

Drømmer du om en have fuld af liv?
En have, der gør en ægte forskel for det dyreliv, og den natur du har lige omkring dig, men aldrig ser, fordi du ikke inviterer det ind i din egen have?

En have fuld af biodiversitet gør ikke bare en forskel for livet omkring os. Det gør også en stor forskel for vores egen lyst til at gå i haven og gå på opdagelse i alt det liv vi selv kan være med til at få mere af, hvis vi gir' det bare lidt mere plads lige udenfor døren.

Vil du gerne være med til at tage ansvar for, at vi ikke bliver ved med at miste arter i vores vidunderligt skønne land, der engang var så rig på natur, men føler du dig fastlåst i hvordan du får det til at ske, eller hvordan du kommer videre fra hvor du står nu, så kan en haverådgivning i din egen have være det der gør hele forskellen for din vej videre.

Haverådgivning i din egen have

Tid til at gøre noget andet i haven end det du plejer?
"Den vilde have er den mest meningsfulde have jeg nogensinde har haft"
Jeg skal være den første til at erkende, at en vild have er anderledes end den klassiske prydhave eller græsplæne-have. Den kræver noget andet af dig, men den gir' dig også noget helt andet! Og på sigt vil du opleve, at mængden af havearbejde bliver langt mindre og mængden af haveglæde, ægte nærvær og meningsfuldhed bliver så ufatteligt meget større, fordi du skaber en have, der inviterer dig ind til at være en del af den, og til at opleve den – ikke blot som havens gartner.

Men ved du ikke hvordan du skal komme i gang, eller videre fra hvor du står lige nu, uden det hele ender med at blive et uoverskueligt projekt for dig?

Så kan jeg hjælpe dig i din egen have med lige præcis de ting, der fylder hos dig, og spænder ben for, at du får den have du går og drømmer om.

Hvad end du vil godt fra start i din omlægning af græsplæne-haven til en mere vild have, i de rum og rammer du kan se dig selv i, eller du egentligt er godt i gang med at lukke naturen ind, men er nervøs for, at det ender med at vokse dig over hovedet, fordi du ikke kender planterne, og ikke ved hvor du skal lægge dit fokus, så kan jeg hjælpe dig.

I min rådgivning tager jeg altid undgangpunkt i hvor du står i dit liv, og hvad det er for et haveliv du drømmer om. Og så lukker vi den natur ind, der er muligt, og i det omfang du har mod på det.

Hvad end dit ønske er at se flere sommerfugle, hjælpe de vilde bier, blot have flere hjemmehørende og vilde planter, så du får dem tæt på, og lærer dem at kende, eller du har et ønske om at få flere naturlige materialer ind i dit havedesign, så finder vi sammen en vej, der kan give dig have-ro i stedet for have-stress.
Haverådgivning Vild i Villestofte

Her gjorde haverådgivning en forskel

Efter online haverådgivning:

”Det gav en stor tryghed at vide, at Liza har siddet med området i mange år, og at hun har helt styr på hvilke kilder og databaser hun kigger i. Derudover har hun også en kæmpe passion for biodiversitet, og hendes måde at se på de vilde haver er virkelig inspirerende. En stor tak til Liza for den kæmpe indsats hun gør, for at bringe viden om vilde planter ud til almindelige mennesker!
Tusind tak for en super vejledning 💖 Det var meget afklarende og givende, og giver fornyet energi til projektet og noget mere retning. Glæder mig til alle de skønne insekter og dyr vi forhåbentlig kan følge”

Heidi Nikolaisen
Efter haverådgivning i haven:

"Vi har fået fornyet energi til haven, så tusind tak for det!
Mathias vælter nu ud med gode ideer til det område, du foreslog os at gøre til et aktivt samlingspunkt i haven, i stedet for de tætklippede træer, der er nu, som vi ikke rigtigt holder af.
Vi har fået en god lang snak om, hvordan vi kan gøre det mere våde område bedre og overskueligt ud fra de inputs, jeg fik fra dig.
Det er overskueligt og målrettet - lige det, jeg havde brug for.
Tusind tak"

Karina og Mathias

Her gjorde haverådgivning en forskel

Efter altan-rådgivning:

"Jeg gik fra at ha' en helt standard altan med lidt krukker og et cafésæt til at få min egen lille oase med hjemmehørende og vilde planter i flere niveauer, der fik mig lidt tættere på naturen. Ja, jeg endte faktisk med at tage soveposen med derud flere nætter sommeren igennem, fordi jeg ikke kunne lade være.
Nu er jeg flyttet, men det hele flytter med! Da jeg fandt mit nye hjem, blev altanen noget, jeg prioriterede rigtig højt, så jeg er gået fra få kvm til hele 14kvm, og jeg glæder mig så meget til at se det hele spire frem igen om lidt."

Catharina Christiansen
Bi på en blomst

Praktisk information

Har du brug for helt konkret hjælp i din egen have, til at give plads til det mere vilde uden at gå på kompromis med at du også selv skal kunne være der?
  • Haverådgivning i din egen have koster 2.500,- (inkl. moms) og varer typisk 1,5 time
  • Jeg undersøger naturen i dit nærområde på forhånd, og stiller dig et par spørgsmål over mail eller telefon i vores første kontakt, som du med fordel kan tænke over inden vi mødes i din have
  • Jeg noterer og skitserer planteforslag, indretning mm. undervejs mens vi går rundt i din have. Efter mit besøg laver jeg en sammenfatning og sætter din fremadrettede plan for haven overskueligt op og eftersender det hele til dig pr. mail.
    Du behøver altså ikke selv at notere en masse undervejs, det frigiver at du kan være bedre til stede og tænke mere frit, mens jeg kommer med inputs
  • Online haverådgivning over Google Meet er muligt. Det koster det samme som rådgivning i din have og opkaldet varer 1,5 time. Inden vi mødes online har vi kontakt over mail, hvor jeg også vil bede dig sende gode fotos af haven, så jeg kan hjælpe dig bedst muligt i forhold til indretning og placering af planter, inventar mm.
    (OBS: Ønsker du at mødes online via en anden platform end Google Meet er det i udgangspunktet også muligt.)
  • Kørselstillæg:
    5 kr. pr. kørt kilometer (inkl. moms)
  • Det er vigtigt for mig, at du ikke føler dig "tabt på gulvet" efter min rådgivning, derfor er du altid velkommen til at sende mig en mail med et par afklarende spørgsmål på bagkant, hvis du har behov for det. Ingen skal stå alene med uafklarede spørgsmål!

Modtag vild viden direkte i indbakken

Mine artikler under "vild viden" udgives i første omgang i mit nyhedsbrev, der sendes direkte til din e-mail.

Jeg kalder det "Lizas vilde viden", og det er fyldt med den viden, jeg render rundt med, holdt op mod mine egne erfaringer i min egen vilde have. Jeg sender tips og inspiration til en have fuld af biodiversitet, spændende og nyttig viden om naturen, vi kan lukke ind, og invitationer til, hvordan jeg i min virksomhed kan hjælpe dig godt i gang eller løfte dig ud af dine bekymringer, når du kaster dig ud i livet med en lidt vildere have.

Ikke alt udgives efterfølgende her på hjemmesiden.
Månedens hjemmehørende plante udgives fx eksklusivt i videnbrevet.

Tilmeld dig her:
Vild i Villestofte © 2026 • Alle rettigheder forbeholdes.
Udviklet og designet af næmt.nu
CVR: 44 320 835